Nyheder
Tryg den af
TRYG DEN AF har til formål at øge trygheden i nattelivet. Vi opmuntrer og opfordrer alle – gæster, myndigheder, professionelle og frivillige i nattelivet – til at tage ansvar gennem positiv adfærd og konstruktivt samarbejde.
Med TRYG DEN AF har Københavns Kommune, International Harm Reduction Association og verdens førende spiritusproducent, Diageo, skabt en platform for, at alle aktører i nattelivet kan bidrage til et tryggere natteliv i København. Fra 2011 er organisationen GODA, God Alkoholkultur, indtrådt som Københavns Kommunes partner i TRYG DEN AF.
”København har et livligt og trygt natteliv. Det er ikke mindst fordi nattelivets mange parter er gået sammen om at bidrage aktivt til trygheden. TRYG DEN AF er et enestående partnerskab, som sikrer en konstruktiv dialog mellem myndigheder, erhvervsdrivende og nattelivets gæster om at tage et større ansvar ad frivillighedens vej." Frank Jensen, overborgmester i København
"Langt de fleste unge føler sig trygge, når de færdes i nattelivet i København. Samtidig kan vi se på de målinger, som TRYG DEN AF har foretaget, at utrygheden ind imellem opstår på hjemturen. Vi går derfor ind i projektet for at bidrage til at 'følge de unge til dørs' ved at sætte yderligere fokus på trygheden på vej hjem fra byturen." Anett Wingaard, sekretariatschef i GODA




