Møde om kursus tilbud til personale i nattelivet
Der er indkaldt til møde hos Københavns Kommune, hvor man skal diskutere, hvordan et kursustilbud til restauratørerne kan udformes og tilrettelægges. Blandt deltagerne forventes at være repræsentanter fra bl.a. Horesta, DRC, Københavns Politi, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt en række københavnske restauratører og organisationer.

Nattelivets personale skal på kursus (c) 2009 Abergel, Ronni
Vigtigt at finde den rette model
Det er afgørende for partnerne i projektet, at man i fællesskab med deltagerne finder den rette model fra starten af. Derfor sidder deltagerne med i udviklingen af en række tiltag. Det skal blandt andet sikre størst mulig relevans og faglighed i kurserne, men også sikre en tilstrækkelig indragelse af alle aktørerne. Mødet finder sted på Rådhuset, og det er tredje større møde i Partnerskabet for et sikkert natteliv siden opstarten i marts 2009.
Erfaringer fra ind-og udland inddrages
Flere steder i Danmark, Norden og det store udland har man gode erfaringer med indsatser i nattelivet, der er baseret på et bredere samarbejde. Myndighederne kan gøre meget, men der er udfordringer, der følger med et dynamisk natteliv, som muligvis bedre kan løses i et partnerskab mellem offentlige og private aktører.
Links til eksempler på nattelivs initiativer:
Trygt Natteliv i Holstebro, Danmark
Stad Projektet i Stockholm, Sverige




