Nattelivs ambassadører ude i byen

Nattelivs ambassadørerne i TRYG DEN AFAlt for mange er utrygge ved at færdes i hovedstadens natteliv, og alt for tit bliver den gode stemning ødelagt af konflikter og næver, der sidder lidt for løst. Men det skal være slut nu. Københavns Kommune vil have de 18-25 årige til at tage et større ansvar for hinanden, når de går i byen. Det skal være cool at bekymre sig for hinanden i stedet for blot at stikke halen mellem benene og vende ryggen til balladen. De unge skal lære at passe godt på vennerne og forsøge at påvirke dem positivt, før småtterier og provokationer får lov at udvikle sig til voldelige episoder.
Til at stå i spidsen for kampagnen har partnerskabet for et sikkert natteliv udpeget seks unge mennesker, der skal fungere som ambassadører for den gode stemning. Ambassadørerne vil være synlige i gadebilledet og nattelivet og er parate til at fortælle andre unge om, hvordan konflikter og eskalerende episoder kan fanges i opløbet, så festen kan fortsætte uden vold.
Mød vores nattelivs ambassadører på udvalgt uddannelsessteder og ude i det københavnske natteliv i uge 43.




