Nyt koncept for TRYG DEN AF -certificeringsordningen er vedtaget

 

Download konceptet her

 

Tryg den af certificeringsordningen blev etableret i 2010, og i løbet af 2010 er 20 nattelivsrestaurationer blevet certificerede. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet at finansiere driften af certificeringsordningen til og med 2014 og i juni vedtog politikerne i Økonomiudvalget et nyt koncept for certificeringsordningen.

 

Baggrunden for det nye koncept er, at erfaringerne fra 2010 giver anledning til justeringer af en række ting i ordningen, herunder i formuleringen af certificeringskriterierne samt i forhold til dokumentations- og kontrolprocedurer. Udarbejdelsen af det nye koncept er sket i dialog med projektets kerneinteressenter; Københavns Politi, Københavns Brandvæsen, brancheorganisationerne HORESTA og Danmarks Restauranter og Caféer samt Bevillingsnævnets sekretariat.

 

Konceptet beskriver, hvordan certificeringsordningen for natklubber og barer i København kan videreføres i årene frem - som en ”trygheds-mærkningsordning” i det københavnske natteliv. Ordningen har til formål at sikre et permanent minimumsniveau for tryghedsindsats blandt de deltagende restaurationer ved at belønne og opfordre til positiv adfærd – i modsætning til alene at patruljere eller regulere. Konceptet baserer sig derfor på tillid og samarbejde.